7.30 fredag morgen da vi bliver vækket af Frederik er jeg træt og godt øm i lænden. Står op med Frederik og Martin kører på arbejde. Imens Frederik og jeg spiser morgenmad, får jeg noget der godt kunne minde om en ve - i hvert fald tager den pusten fra mig, men jeg skyder det hen med en kraftig plukve. Får os i tøjet og cykler over i børnehaven med Frederik. Det niver et par gange undervejs og i børnehaven bemærker en af pædagogerne, at jeg ser lidt anstrengt ud. Siger at jeg tror at der måske er noget under opsejling, men at det jo ikke er til at vide. Cykler hjem igen og da jeg står i stuen 9.45 får jeg den ondeste ve. 3-4 min efter kommer der endnu en ve - og ja, hver ve varer min 1 min og derefter kommer der kontant veer med 3-4 min mellemrum. 

Ringer til Martin og siger, at han nok skal indstille sig på at komme hjem, men at jeg lige vil se tiden an lidt endnu. Snakker med min mor, der har haft ringet - og hun synes bestemt jeg skal ringe til fødegangen og Martin. Ringer til fødegangen på Næstved, hvor jeg snakker med en rigtig sød jordemoder, der slet ikke er i tvivl om at jeg er i fødsel og at det er nogle gode veer jeg har (må holde pause med at snakke hver gang der er en ve). Men, og så kommer der et men - de har ikke plads til mig på Næstved. Der er fuldt booket op og de har ikke hænder eller fødestuer nok til at kunne tage mig. Hun siger at hun vil undersøge om vi kan komme til Roskilde eller Slagelse, da det umiddelbart er de to nærmeste fødesteder - og sådan må det jo være. Kan slet ikke forholde mig til det, og det vigtigste er at der er nogen der kan hjælpe mig. Ringer til Martin for at få ham til at komme hjem og kort efter ringer de igen fra Næstved. Der er også booket op på Slagelse og Roskilde  (men som jeg kan se her inde er der jo også mange der har født i løbet at weekenden), så hun sender os til Falster og siger i samme ombæring, at det altså er et rigtig dejligt sted med gode fasciliteter.

11.17 er Martin hjemme og jeg vralter rundt med de ondeste veer og kan slet ikke overskue en lang køretur til Falster (der kun tog 40 min...). Vi får pakket de sidste ting og køre afsted - bliver dog 5 min forsinkede, da der ringer én ang. vores gamle barnevogn vi har til salg, og til trods for at Martin siger at vi er på vej til fødegangen og VIRKELIG prøver at værfe hende af - ja så snakker og snakker hun bare videre. Til sidst må Martin sige "Farvel - og I smider bare pengene i postkassen og snupper barnevognen".

Vi ankommer til fødegangen på Falster omkring 12.45 og bliver taget imod af de sødeste jordemødre mv. Vi bliver henvist til den lækreste, nyrenoverede fødestue med udsigt over Guldborgsund Fjord. Er personligt en lille smule ligeglad, da veerne kommer med 2-3 min mellemrum og gør nas. De gør fødelejet klar og jeg bliver undesøgt - og så er jeg fandme kun 1 cm åben, men dog med udslettet livmoderhals. Var lige ved at tude og sagde, at jeg meget gerne ville smertelindres. Må ikke få epi, da jeg kun er 1 cm åben, så bliver tilbudt morfin, hvilket jeg tager imod. Det hjælper - men veerne gør stadigvæk rigtig, rigtig ondt. Men Martin er en god hjælp og så længe jeg får lov til at klemme hans fingre fri for blod under veerne, går det nogenlunde. Kaster dog lige op et par gange...

15.45 er jeg 3 fingre åben og får bevilliget en epi. Juhuuuuuu - det var bare den bedste beslutning. Fra at have været i et mere eller mindre konstant smertehelvede bliver jeg fuldstændig smertefri. Den eneste måde jeg kan mærke en ve på, er ved at lægge hånden på maven. På et eller andet tidspunkt får jeg vedrop.

Timerne frem til 20.30 er fantastiske - og jeg får gang i mundtøjet og hygger mig rigtig godt. 20.30 tager jm vandet - jeg er på det tidspunkt 7 cm åben og med lidt hjælp fra jm fingre under en ve, er jeg 9 cm åben. Veerne begynder virkelig at bide igen og 21.15 får jeg mild pressetrang - og jm siger, at om en times tid er i forældre igen. Jeg forstår det slet ikke. Synes at tiden er gået vildt stærkt og jeg har på nær helt i starten, haft den samme jm gennem hele fødslen. Jeg får stor ros under presveerne og får at vide, at jeg er rigtig god til at trække vejret. Det gør mega nas at have presseveer, men omvendt er det meget mere konstruktivt end udvidelsesveerne, da jeg kan få lov til at gøre noget. Så jeg presser alt hvad jeg kan - og bander og piver vist en del. Mærkeligt nok, synes jeg at smerterne er værst i maven og at det ikke gør ret ondt for neden. Jm siger, at det muligvis hænger sammen med, at jeg har en meget stærk bækkenbund - hvilket er et kompliment. Jm og Martin er helt fantastiske under forløbet - og Martin er modig nok til at kigge lidt med nede mellem benene (han og jm støtter hvert deres ben, når jeg presser). Omkring 22.05 står de og snakker om, at nu er det snart - og ved en af de næste presseveer, siger jm at jeg skal presse alt hvad jeg kan - og smut - ud kommer hovedet og uden hjælp fra en presseve, presser jeg kroppen ud. Da er kl22.14.

Jm spørger om Martin vil have æren af at fortælle, om det er en pige eller en dreng vi har fået - og det vil han gerne. Og sørme om ikke min mavefornemmel (og Martins og jm) var rigtig - vi havde fået en lille pige. Det var så vildt - og det føltes som en evighed imens Martin skulle finde ud af, hvad der havde gemt sig i maven. Hun får 10/10 i apgar score. Vores lille bitte pige bliver lagt op til mig - og jeg spørger forsigtigt, om jeg er bristet. Det er jeg, men kun en lille smule, og imens vores lille pige ligger og putter hos mig, får jeg et par sting og et par knuder. Derefter får vi lov til at nyde hende helt for os selv. Det var så fedt, at hun bare fik lov til at ligge og putte og vi kunne vente med at få hende målt og vejet. Vi var slet ikke i tvivl om, at hun var mindre end Frederik (3050 g, 50 cm) - og det viste sig at være rigtigt. Hun er nemlig en lille bitte én på 2540 gram og 48 cm - født 37+2

Omkring midnat fik vi en barselsstue. Et super værelse helt for os selv, hvor også Martin måtte overnatte (det havde han ikke kunnet på Næstved). Jeg går selv der over og er overraskende frisk, så snupper et bad og får tisset inden jeg smutter i seng.

Da hun er så lille, blev hendes blodsukker tjekket et par gange i løbet af natten - men hun var heldigvis stabil. Så i går eftermiddags fik vi lov til at tage hjem. Så nu står den på amning hver 3. time (fra start til start) og så får hun lidt mme som supplement i en lille sprøjte bagefter. Det skal hun have indtil mælken er løbet til, da hun helst ikke må tabe sig. 

Hun er bare så fin og lille bitte - og der er virkelig ikke meget kød på hende. Glæder mig til hun får lidt mere sul på kroppen, men ligemeget hvad, er hun bare perfekt.

Frederik synes hun er meget sød og spændende, og der uddeles mange kys og kram - han er så stolt så stolt. Til gengæld har han i dag haft en lidt kort lunte over for os, og har været meget pylret end normalt. Men det er helt ok, og meget forståeligt. I morgen får han en kort dag i børnehaven.