Den 27.januar 2007 - cirka kl 20 (for Matador var lige begyndt) fik jeg veer. Eller rettere sagt, det begyndte at stramme til og der gik ikke længe før jeg ikke var i tvivl om, at det var veer jeg havde

Martin og jeg tilbragte det meste af aftenen på sofaerne i stuen foran tv'et. Der kom vist også en fodboldkamp fra den spanske liga......

Kl 22 ringede jeg til fødegange og vi aftalte at jeg ringede igen når der var 5 minutter mellem veerne - eller hvis vandet gik.

Der skete ikke rigtigt mere og vi gik derfor i seng. Der var ca 6 minutter mellem veerne og det lykkedes mig heldigvis at sove imellem dem, selvom de da nev godt til

Kl 03 ringede jeg igen til fødegangen - der var nu 5 minutter mellem veerne. Men min søde jordemoder, Pernille, syntes jeg lød alt for frisk og sendte mig i bad og derefter i seng igen

Kl 06 kørte vi så afsted mod Næstved. Den værste køretur nogensinde, men i den smukkeste vintermorgen, hvor det sneede og dyrene lige var stået op. Vi så både en ræv, en kanin og selvfølgelig en fasan

På fødegangen var det min egen jordemoder, der tog imod og det var derfor også hende, der undersøgte mig. Sølle 3 centimeter åben, men absolut i fødsels.

Vi fik anvist en fødestue og slappede af og hyggede så godt vi kunne. Jeg gik lidt rundt ind imellem, men ellers lå jeg ned og sov meget af tiden

Kl 12 var jeg åben sikre 4 centimeter - for helvede - skal den unge da aldrig ud!!!!? Det blev derfor besluttet at der skulle prikkes hul på fostervandet så der forhåbentligt ville komme skub i sagerne. Men fostervandet var lige rigeligt blodigt og der blev derfor tilkaldt diverse læger. De kunne ikke helt finde ud af hvor blodet stammede fra og der blev derfor kørt CTG på "frakkel" (kaldetnavnet for vores foster gennem hele min graviditet) og vi fik at vide, at hvis noget tydede på, at den lille havde det skidt, ville jeg ryge til akut kejsersnit.

Efter 1-2 timer dykkede hjertelyden på "frakkel" og så gik det stærkt. Med et var stuen fyldt med læger, de gav den ene kommando efter den anden og kort tid efter blev jeg kørt afsted mod operationsgangen. Og jeg tudede - var så ked af at hverken Martin (der var blevet efterladt alene på fødestuen) eller jeg selv skulle opleve at vores lille barn kom til verden.

Da vi nåede operationsstuen, blev det dog hurtigt besluttet, at der var tid nok til at forsøge med en rygmarvsbedøvelse så vi begge kunne være med. Og det lykkedes - jubii - Martin blev hentet i al hast og jeg fik en pokkers masse bedøvelse

Det hele resulterede i, at vi kl 14.45 fik at vide, at vi var blevet forældre til en lille, velskabt dreng. Vores helt egen Frederik.

Vi var indlagt i tre dage på grund af kejsersnittet, men så var vi også alle sammen klar til at komme hjem og være en lille familie.